Gør amningen gør ondt? Få viden og værktøjer til smertefulde amninger.

Når amning gør ondt – hvad kan årsagen være?

Du kan måske genkende følelsen af at lægge dit barn til brystet, mærke smerterne når barnet dier og mærke frustrationen presse sig på. Tankerne melder sig: Er det her normalt? Skal jeg bare holde ud? Skal det gøre ondt at amme? 

Det er et kæmpe arbejde at etablere en amning og at få styr på teknikken - både for mor og barn. Mange oplever en udfordrende og smertefuld ammeopstart, hvor der du kan opleve smerter i starten af en amning i de tidlige amme-uger. Man skelner typisk med at smerter i over 30 sekunder, ikke er normalt. Øget følsomhed på brystvorten og et spændt mælkebryst er helt normalt, men vedvarende smerter under amning, må aldrig bagatelliseres. 

Måske har du endda fået at vide, at amning gerne må være smertefuld.
Men sandheden er: amning skal ikke gøre ondt.

Smerter i forbindelse med amning er et tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Men der er heldigvis hjælp at hente. Her gennemgår vi nogle af de mest almindelige årsager til smerter ved amning – og hvad du kan gøre.

1. Yderlig påhæftning

Hvis barnet kun har fat i det yderste af bryst og brystvorte, kan det give smerter, revner eller sår.

  • Sørg for, at barnet fÃ¥r mere bryst i munden under amningen. Form brystet nÃ¥r du lægger barnet til, sÃ¥ barnet lettere fÃ¥r meget bryst i munden.
  • Læberne skal være krænget godt ud, og der skal være en tydelig, stor vinkel mellem over- og underlæbe.
  • Barnet skal ligge tæt pÃ¥ dig – mave mod mave – og i den rette højde ift. brystet.
     

2. SÃ¥r og revner

Mange får sår eller revner allerede i de første døgn efter fødslen. Ofte skyldes det, at barnet ikke har et dybt nok fat på brystet.

  • Lufttør brysterne efter amningerne, smør evt. lidt modermælk pÃ¥ og lad det lufttørre
  • Brug lanolinsalve imellem amningerne eller uldammeindlæg for lindring.
  • Ved vedvarende eller forværring af sÃ¥r kan det være en god idé at fÃ¥ sÃ¥ret podet hos lægen.
     

3. Stramt tunge- eller læbebånd

Stramme bånd kan gøre det sværere for barnet at holde vacuum og at krænge læben ud, hvilket kan føre til smertefuld amning.

  • FÃ¥ tunge- og læbebÃ¥nd vurderet af en fagperson.
  • Nogle fÃ¥r hjælp gennem ammevejledning, mens andre har brug for, at bÃ¥ndet løsnes.
  • Øvelser, afspænding og støtte kan ogsÃ¥ være en stor hjælp.
     

4. Barnet sutter skævt

Hvis barnet ligger for lavt eller skævt på brystet, kan det give et unødigt træk i brystvorten.

  • Sørg for, at barnet ligger mave mod mave med dig.
  • Form brystet, sÃ¥ barnet kan fÃ¥ dybere fat.
  • Kinder og hage skal være godt inde i brystet.

5. Svamp

Svamp kan give brændende, sviende og stikkende smerter i brystet – både under og mellem amninger. Brystet kan være rødt eller skinnende, og dit barn kan også have gener såsom hvide belægninger i munden på tunge og gane (såkaldt trøske) og evt. virke mere pylret.

  • Søg læge ved mistanke.
  • Vigtigt: bÃ¥de du og barnet skal behandles for at undgå gensmitte.
     

6. Brystbetændelse

Tegnene er rødme, hævelse, ømhed på brystet samt influenzalignende symptomer hos mor.

  • Fortsæt med at amme – helst i en stilling, hvor barnets hage peger mod det ømme omrÃ¥de. Der hvor hagen er placeret pÃ¥ brystet, udtømmes brystet mest effektivt.
  • Brug ispose 10–15 min. mellem amninger for at dæmpe hævelsen.
  • Varmepude pÃ¥ brystet inden amning kan hjælpe mælken til at løbe lettere.
  • Kontakt læge ved feber eller manglende bedring efter 12–24 timer.
     

Husk at lytte til din krop og søge hjælp

Når amningen gør ondt, er det ikke kun en fysisk udfordring. Det kan også tære på overskuddet, påvirke tilknytningen og skabe tvivl om, hvorvidt man gør det rigtige. Mange kvinder går alt for længe med smerter, fordi de tror, at det er en del af pakken – men det er det ikke.

Husk, at amning er en læringsproces for både dig og dit barn. Ingen forventer, at du kan det hele fra dag ét. Små justeringer i teknik og stilling kan gøre en verden til forskel, og ofte skal der ikke meget hjælp til, før smerten mindskes.

Det vigtigste at huske: Amning skal ikke gøre ondt. Hvis du oplever smerter, så tøv ikke med at søge hjælp. Jo hurtigere du får støtte, desto bedre bliver ammeoplevelsen for både dig og dit barn. Vi tilbyder både ammehjælp som udkørende service og som konsultation ved en jordemoder og ammevejleder i vores klinik.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér

Book tid Til top