Noget alle nybagte forældre bliver spurgt om, uanset om fødslen har fundet sted derhjemme, på en operationsstue, en fødestue eller et helt fjerde sted, er om jeres nyfødte må få K-vitamin.
Mange jordemødre spørger om dette enten under fødslen eller kort herefter, men det kan måske være liiidt uoverskueligt midt i bragende veer eller I den veloverståede fødecoke, at tage stilling til hvad I enten takker ja eller nej til. Derfor har vi lavet dette lille skriv om K-vitamin, så I måske allerede forinden fødslen kan tage stilling til om det er noget I ønsker.
Grunden til, at alle nyfødte indenfor de første timer efter fødslen tilbydes K-vitamin, er, at de fødes med fysiologisk K-vitaminmangel. Dette skyldes, at K-vitamin dannes i bakteriefloraen i tarmene, men da nyfødtes tarme er sterile, danner de ikke K-vitamin.
At Sundhedsstyrelsen anbefaler K-vitamin til nyfødte skyldes, at K-vitamin spiller en vigtige rolle ift at kunne få blodet til at koagulere (alså størkne), hvilket har en altafgørende rolle, fx i tilfælde af at barnet har indre blødninger.
Langt de færreste børn får reelt brug for det tilførte K-vitamin (heldigvis!), men da man ikke på forhånd ved hvilke børn, som får brug for det og hvilke, der ikke gør, har man de sidste mange årtier tilbudt det til alle.
Sædvanligvis gives barnet 0,1 ml K-vitamin med en lille baby-kanyle i låret. Bivirkningerne herved er, at det naturlivis gør lidt ondt på babyen at få et stik i låret, og at der hver gang man perforerer huden er en lille risiko for infektion i injektionsstedet (hvilket dog er uhyrer sjældent).
Personligt synes vi, at der mest skånsomme tidspunkt at give K-vitamin på, er lige efter fødslen så jeres baby stadig er godt dækket ind af endorfiner, adrenalin osv fra selve fødslen.
Ønsker I K-vitamin givet på dråbeform i stedet for en injektion i låret, står I selv for at medbringe dette til hospitalet.
