Her kommer 5.-8. decembers låger i Jordermodertids julekalder:
5. Hvor tit skal man amme en nyfødt?
Hvor ofte skal jeg amme mit barn? – er et spørgsmål, der ligger mange nybagte mødre på sinde. Der er i de første døgn efter fødslen variation i, hvor hyppigt man bør lægge barnet til brystet fra døgn til døgn. Nøgleordet er dog grundig stimulering af begge bryster. Anbefalingerne for de enkelte døgn, uddyber vi ikke her. Her kommer til gengæld lidt information om amning, efter den blivende mælk er løbet til (sker typisk på 3.-4. dagen) og der er godt gang i amningen. Det der anbefales nu om stunder er at amme efter barnets behov. Det vil sige, at når barnet spørger efter brystet, ammer du barnet. Ved at ”friamme”, som det så 70’er-nostalgisk kaldes, reguleres produktionen af mælk løbende i takt med barnets behov. Fuldkommen som det private boligmarked, udbud og efterspørgsel! Er du beriget med en tronarving i trivsel, ammer du når du skal/bliver bedt om det/bliver skreget op i hovedet om det. Og hvor ofte er dét så, jordemoder? - vær venlig at komme til sagen, tænker du måske. Og se her bliver det sjovt. For det er virkelig forskelligt. Normalspektret spænder i folkemunde mellem 8 og 12 amninger i døgnet, vores erfaring er dog at der ofte er tale om langt flere gange. 16 ganges amning i døgnet er ikke unormalt. You do the math. Og nu tænker du måske, meeen kan man så ikke amme lidt længere tid af gangen og måske prøve om det der nattesøvn var noget for én. Men varigheden af en amning, varierer også kolossalt, thi den kan spænde fra 6 til 60 minutter pr. amning. Ergo er normalområdet ganske bredt. AM AWAY! PS: studier har fastslået at mødre, der fuldammer deres børn i gennemsnittet sover 45 minutter mere i døgnet end mødre med flaskebørn. Bare hvis du er højgravid og synes at ovenstående lyder lidt loco og overvejer en udvej.
6. Oxytocin
Oxytocin - jordemødres favorithormon! Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet (oh yeah) fordi det giver velvære, beroliger nervesystemet og udløses under kærlig, rolig berøring f.eks. massage, under sex og i situationer med dybe relationer og tilknytning.
Jordemødre elsker oxytocin, fordi det regulerer livmoderens vearbejde, det trækker livmoderen sammen efter fødslen og reducerer dermed blødning fra livmoderen og får modermælken til at løbe ud i mælkegangene i brystet og lige ud til baby.
Lige efter fødslen inden moderkagen er født, lulles den nybagte mor ind i sit livs højeste dosis af oxytocin - det kalder vi for føde-coke for der er tale om et decideret hormonelt lykketrip, der skaber gode forudsætninger for at mor kan fortabe sig i synet og fornemmelsen af sin nyfødte baby og skabe de helt tidlige, livsvigtige bånd. Uforstyrrethed og hud-til-hud kontakt med baby kan skabe meget høje niveauer af oxytocin, hvilket er klogt at have i baghovedet, hvis amningen slår knuder. Og her er der tilmed hormonel ligestilling! Studier har nemlig vist, at mandfolk, der bruger rigtig meget tid med deres nyfødte (hvad mange danske mænd gør) kan opnå ligeså høje niveauer af oxytocin som kvinder kan. Ergo kan mænd blive ligeså baby-skæve som kvinder. God barsel, de herrer!
7. Strækmærker
Strækmærker eller TIGERSTRIBER til mor. Nogle kvinder tilegner sig disse æresstriber som var det en militærrang hun først opnår, når hun har gennemlevet graviditet, fødsel og eventuel amning. Nogle kvinder (og mænd) får strækmærker allerede i puberteten når mullerne og vævet i lår, baller og bryster vokser hurtigt, mens andre først får dem i forbindelse med, at de skal være mor. Strækmærker opstår, hvis huden udsættes for et stræk i højt tempo f.eks. mavens hurtige vækst igennem graviditeten (set i relation til resten af ens liv). De kendes ved enten hvide eller blålige striber eller bånd på maven og man kan mærke at huden ligesom er ”gået” lige der, hvor strækmærkerne sidder. Årsagen til strækmærker skal findes i både genetiske, fysiske (selve strækket) og hormonelle aspekter. Hvis din mor fik en masse strækmærker i sin graviditet, er der stor sandsynlighed for, at du også gør det. Man kender ikke til nogen videnskabeligt bevist effektiv behandling af strækmærker. Uha, der findes mange produkter, der siges at forebygge strækmærker, men man har ikke fundet evidens for at hverken E-vitaminholdige cremer eller kakaosmør kan forebygge strækmærker. Let go, de krymper ofte vældig meget efter fødslen og bliver langt mindre synlige end når du er top gravid. Du må lære at leve med dem, for de bliver dine følgesvende for livet og nej, din krop er ikke ødelagt; du er en tiger, der har gjort sig fortjent til sine striber.
8. Moderkage
Nu til jordemødres YNDLINGSORGAN: Placenta, det latinske navn, betyder kage. Speciel type, der har navngivet dette smukke, men meget blodige organ. Dette specialdesignede vidunder af en kropskage, er betingelsen for graviditeten og al vækst af et sundt og raskt barn. Moderkagen er et resultat af en sammensmeltning af sædcelle og ægget og har derfor barnets DNA. Moderkagen fungerer sammen med fosterhinderne og navlesnoren som bindeled, lejlighed, lunger, nyrer og immunsystem for barnet i livmoderen. Inde i selve moderkagen løber intet mindre end 1200 km blodkar (svarer til en bette tur København-Paris), der er foldet i små øer, kotelydoner som udgør selve kommandocentralen i moderkagen. Det er i kotelydonerne, at magien foregår - udveksling af ilt, CO2, næringsstoffer, affaldsstoffer og antistoffer uden at mor og barns blod blandes. Til termin vejer en moderkage med fosterhinder og navlesnor mellem 500-1000 gram. Jordemødre har et træ, livets træ, som symbol for vores fagfællesskab. Det skyldes at en smuk karforgrening på indersiden af moderkagen danner et træ med navlesnoren som stamme og blodkar som grene i kronen. Få din jordemoder til at være moderkage-tourguide efter fødslen og vise dig din moderkage. Og den er jo i øvrigt jeres, ligeså vel som jeres barn er det. Om i ligesom Kim Kardashian eller January Jones vil spise den som bolognese eller i kapsler, om I vil begrave den i forhaven eller om vi skal sende den til småt brandbart er op til jer.
Kh Anna & Anne
