Du har måske hørt om hindbærblade te? Det har vi i hvert fald hørt om mange gange, fra de mange gravide i vores klinik, der har passeret terminsdatoen og utålmodigt venter på fødslen. Men hvad er hindbærblade te? Og har hindbærblade te en god effekt på den gravide krop, der venter på en fødsel?

Teen består af røde hindbærblade og nogle mener at dette har en effekt, der modner den gravide krop og gør kroppen klar til fødsel. Hindbærblade te er tørrede blade, der enten kan købes i løsvægt eller som tebreve. Den fødselsmodnende effekt består i, at teen menes at kunne blødgøre ligamenter og sener i din krop, herunder i fødselsvejen. Teen menes både at have positiv effekt på at gå i fødsel, men også på selve fødslens forløb, der menes at kunne blive lettere hvis man har drukket hindbærblade  te i den sidste del af graviditeten.

Hindebæeblade te menes at have flere sundhedsfremmende effekter; såsom en beroligende effekt på den gravides nervesystem, hvilket jo altid er godt og gavnligt under graviditeten og for at gå i fødsel. Man mener at teen kan styrke livmoderen og forberede den på fødslen. Dette skyldes muligvis indholdet af tanniner og andre forbindelser i hindbærblade te, der kan understøtte livmoders muskeltonus altså muskelarbejde. Teen er desuden rig på næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler såsom C-vitamin, jern, magnesium og kalium, som kan være gavnlige for både mor og barn under graviditeten.

Dem der sværger til hindbærblade te, indtager det dagligt i graviditetens sidste uger (fra uge 37 uger og 0 dage, der markerer starten på ”fødevinduet”, altså det normale tidsrum at føde et barn). Hindbærblade te bør pga. af dens mulige vefremmende virkning, undgås i det tidligere stadier af graviditeten.

Evidensen bag indtag af hindbærblad te er omdiskuteret. Så vidt vi ved, findes der ikke forskning der beviser, at hindbærblade te har en fødselsfremmende effekt med statistisk signifikans, men der er delte meninger om emnet. For nogen kvinder betyder dette ikke så voldsomt meget om der er evidens eller ej, idet det ”blot” handler om en kop te, der er sund og ikke skadelig for den gravide krop. Forskning i hvad der præcis får en kvinde til at føde, er også en rigtig svær størrelse. Det er vanskeligt at bevist med sikkerhed, hvad der præcis får den gravide til at gå i fødsel. For flertallets vedkommende løses ”problemet” jo helt af sig selv og fødslen starter for langt de fleste inden 42 uger og 0 dage. Når der ikke er skadelig effekt af indtag af hindbærblade te, så er mange gravide af den holdning, at det skal prøves af.

For mange gravide betyder det rigtig meget at GØRE noget og ikke bare være handlingslemmede og vente og vente på fødsel.

Andre lignende råd og anbefalinger for at fremme fødsel, der heller ikke er evidensbaserede, men ikke skader at give sig i kast med er f.eks. at spise ananas, at dyrke sex eller opnå orgasme og indtag kanel og stærk mad.

Den eneste fødselsfremmende behandling, der reelt er evidens for er hindeløsning og den anbefales som oftest først fra terminsdatoen. Der er også foretaget studier, der har påvist videnskabelig fødselsfremmende effekt af dagligt indtag af mindst 6 dadler fra uge 37+0, ret sjovt.

Vi ser rigtig mange kvinder til fødselsmodnende akupunktur i vores klinik, hvor evidensen også er omdiskuteret. Nogle studier viser effekt, imens andre ikke er entydige. Det lever vi fint med og har rigtig gode erfaringer med akupunktur fra tilbagemeldinger fra vores klienter. Man har brugt akupunktur i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel i Danmark siden 1970’erne. Der er lavet store studier på især effekten af kvalmestillende akupunktur i de senere år, med videnskabelig effekt og statistisk signifikans. Akupunktur arbejder efter samme system med at stimulere meridianbaner, uanset behandlingen. Så selvfølgelig må fødselsmodnende akupunktur også have en effekt. Vil du vide mere om hvilke akupunktur behandlinger, vi tilbyder, kan du læse mere her.

Uanset hvad, så husk på at din krop er den klogeste, til at gå i fødsel. Stol på fødslens natur og og stol på at du nok skal gå i fødsel.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér

Book tid Til top