At hade at være gravid

Graviditeten fører verdens sødeste præmie med sig – et barn!
Men langt fra alle kvinder nyder rejsen mod forældreskabet, om de venter deres første eller fjerde.

For nylig lavede vi en rundspørge blandt vores følgere, hvor vi bad jer om at fortælle om de ting, der overraskede jer mest, godt såvel som dårligt ved graviditeten. Vi modtog lynhurtigt omkring 80 besvarelser fra jer derude (tak!). Vi kan afsløre at et fåtal blev positivt overraskede over graviditeten. Generelt dominerede frustration over forandringer og alle de gener en graviditet kan medføre jeres svar. Vores indtryk er også at rigtig mange synes at graviditet er benhårdt og kræver store veksler på kvinder, der er vant til at arbejde, træne og at passe et socialt liv.

Af alle jeres svar var de helt store hater-emner langvarig kvalme, smerter, humørture og bekymringer og reaktion på de fysiske forandringer. Og det er jo slet ikke mærkeligt. Det er et stort, krævende arbejde at bygge nye mennesker. For babyfabrikken holder jo aldrig lukket, graviditeten er underholdende og vedholdende døgnet rundt og henved et år.

Graviditeten er et fysisk og mentalt take over, hvor kroppen arbejder i et helt andet gear end vanligt og prioriterer anerledes. Og så er den lang. Kvinder ofrer jo et par år - til at bygge, føde, hele efter og til at ernære det lille menneske. Pr barn! Forældreskabet er et dedikeret offer, som vi jo gladeligt skænker eller gør fordi vi vil og elsker at være nogens mor. Vi lægger krop til imens vi kaster op på mærkværdige locations, får strækmærker, får ødemer, får hæmorider, halsbrand, får bækkenløsning, tudeture og karpaltunnel syndrom.

Især første graviditet og fødsel, kan tage fusen på mange. I har aldrig prøvet det før og alt det nye skal lige fordøjes af hjerne og krop. Ligesom med den første hjertesorg, man tror vil slå én ihjel, så har mangt en panisk gravid hvisket til sig selv – ”stopper det her aldrig!?”. Og jo, det gør det. Men I har jo endnu ikke mødt, de vidunderlige mennesker, der inden længe flytter ind hos jer. Ikke fået præmien endnu, så er det bare at holde ud til målstregen. Og alt imens i kæmper for at komme i mål med bækken, understel og humøret i behold så jubler omgangskredsen. Det gør ikke ambivalensen eller at-føle-sig-forkert-følelsen mindre. Et barn er en glædelig begivenhed, der kan sætte kommende bedstemødre, mostre, onkler og venner på et nærmest syretrip af forventningsglæde. Det kan føles som et paradoks at stå midt i ”festen” uden egentlig at nyde turen.

Nogle kvinder føler sig skyldige over den ambivalens, graviditeten kan rumme. At knuselske barnet i maven, men at hade bygge-processen. Sådan må man gerne have det. To be doing it for the cause og så efter guleroden.

Et kærligt råd til alle jer omkring den gravide kvinde. Spørg ind, vær nysgerrige og spar lidt på forventningerne til den idylliske bump-fri graviditet. Vi tror ikke den findes.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér

Book tid Til top