Op-ned scanning

Vi tilbyder Op-ned scanning fra graviditetsuge 34+0 og frem til fødslen.

Ved en op-ned scanning vurderes det om barnets hoved vender nedad i bækkenet, eller om barnet ligger i underkropspræsentation (hvor numsen vender nedad) eller i tværleje (hvor barnet ligger i en ”hængekøje”) i livmoderen.
Denne type scanning kunne f.eks. være relevant, hvis du tidligere har været højgravid med et barn, der vendte med numsen nedad eller er usikker på barnets lejring i livmoderen f.eks. grundet ændret bevægelsesmønster. Scanningen kan også være aktuel for dig, hvis du efter 34+0 har fået vurderet ved jordemoder/læge, at barnet lå i underkrop, tværleje eller i ustabilt fosterleje, hvor dens position skifter ofte. Hvis barnet ikke vender med hovedet nedad omkring graviditetsuge 36+5, vil dit fødested ofte tilbyde et manuelt vendingsforsøg.

Det er muligt at lave forebyggende, naturlige tiltag med Spinning Babies og øvelser med rebozo, der øger chancen for at barnet indstiller sig med hovedet nedad. Des tidligere man kommer i gang med diverse tiltag efter 34+0, jo større er sandsynligheden for at det lykkes.

Det er også muligt at booke en jordemoderkonsultation hos os med henblik på at få vist og blive guidet i øvelser og tiltag til at øge sandsynligheden for, at barnet får lagt sig med hovedet nedad. Vi anbefaler, at du i så fald har din partner eller anden ledsager med til konsultationen, så I sammen kan se og prøve øvelserne.

Du får:

  • Vished om barnets placering i livmoderen
  • Lyttet hjertelyd

Såfremt du også ønsker et estimat af barnets vægt, FLOW i navlesnor, fostervandsmængde mm, skal du i stedet booke stor tryhedssannaning.

Der er afsat 10 min til op-ned scanning.

Book tid

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér

Book tid Til top