Christiane Hoffmann Bakkengen
Jordemoder og ammevejleder i Jordemodertid
Jeg hedder Christiane Hoffmann Bakkengen, er 36 år og bor i Hillerød med min kæreste Thomas og vores to sønner, Alvin og Artur.
Jeg er uddannet jordemoder ved Professionshøjskolen Metropol i København. Udover min uddannelse som jordemoder, er jeg uddannet certificeret ammekonsulent (IBCLC). Endvidere er jeg oplært i akupunktur til gravide og fødende ved jordemoder og akupunktør Johanne Siegumfeldt samt har tilegnet mig færdigheder inden for rebozomassage ved jordemoder Marta Orbis. Endvidere er jeg oplært i gravid- og efterfødselsmassage af Jordemodertid.
Efter at have været jordemoder på barselsgangen på Herlev Hospital har amning og efterfødselsperioden fået en særlig plads i mit hjerte. Jeg ser frem til at bringe min erfaring ud til de nybagte familier og give dem den bedst mulige start.