Planlagt kejsersnit

I nogle tilfælde bliver man i løbet af graviditeten tilrådet af en fødselslæge at føde ved kejsersnit fremfor vaginalt. Dette kan bl.a. skyldes særlig sygdom hos mor, sygdom hos barnet, foranliggende moderkage, at barnet ligger uhensigtsmæssigt, fødselsangst eller tidligere kejsersnit (mere end to). Du og din eventuelle partner vil have en samtale med en fødselslæge som sætter jer godt ind i begrundelsen for anbefalingen samt forløbet omkring et planlagt kejsersnit. Desuden bliver I indkaldt til en forsamtale et par dage før fødslen hvor I snakker med en jordemoder og en anæstesilæge.

Som regel foregår et planlagt kejsersnit i roligt tempo og i en hyggelig atmosfære, men med mange mennesker på stuen, da alle har hver sin opgave at udføre. På ”fødselsdagen” vil du møde op med din fødselspartner, klæde om, få lagt en iv-adgang/venflon i hånden og have tid til lige at lande. I nogle tilfælde opstår der akutte situationer på fødegangen som sender dig lidt om bag i køen. Det betyder at du kan komme til at vente lidt længere tid. Men så har du dét mere tid til at glæde dig til at møde din lille baby. I langt de fleste tilfælde bliver man bedøvet med en spinalblokade som bedøver dig fra brystet og ned. Du er altså vågen under operationen og kan følge med i fødslen samt sludre lidt med personalet og din fødselspartner. På mange fødeafdelinger tilbydes hud-mod-hud kejsersnit hvor du kan se når barnet løftes ud af din mave og kommer op på dit bryst og ligger hud-mod-hud.

Når fødslen af barn og dertilhørende moderkager er overstået og du er blevet syet sammen igen, køres I på en opvågningsafdeling hvor I skal være indtil din bedøvelse er aftagende. Dernæst anbefales det at du og din lille familie er indlagt et par dage på barselsgangen indtil du kan komme ud af sengen selv, gå rundt, kan komme af med vandladning og afføring.

Uanset om det planlagte kejsersnit er et ønsker for den gravide selv eller sker på baggrund af ydre faktorer, skal man vide at der er mulighed for at forberede sig på oplevelsen så dem bliver så god som mulig. Derfor holder vi også individuel fødselsforberedelse for par, der skal have planlagt kejsersnit. I tilfælde af at I ønsker dette, anbefaler vi, at I kontakter os, og så finder vi sammen frem til, hvor mange timer vi skal sætte af for at imødekomme jeres specifikke behov.

Det er vigtigt at huske, at et kejsersnit, uanset om det er planlagt eller akut, er en sikker fødselsmulighed, der kan være en god og positiv oplevelse for både mor og barn. Det er vigtigt at være åben over for forskellige fødselsmuligheder og at træffe den bedste beslutning baseret på ens individuelle behov og omstændigheder.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér

Book tid Til top